Medlemsbetingelser
Regler for medlemskab af Motion og Trivsel Risskov (herefter benævnt MT)
§1. Medlemskab.
Dit medlemskab er personligt og kan derfor ikke overdrages til, deles med, eller benyttes af andre. Ændringer i persondata, som f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnr. mv. bedes du selv rette online ved at logge ind på hjemmesiden. Medlemskabet er bindende for begge parter indenfor den i kontrakten anførte periode. MT kan bede om at se billedlegitimation eller tage foto af dig, som kun vil være til brug for vores stamoplysninger i vores medlemssystem. Misbrug vil medføre bøde samt evt. bortvisning.
Bero/pause: Har du et løbende medlemskab kan dette sættes i bero 1 gang i kalenderåret. Beroperioden skal være på mindst 1 måned og kan max vare i 6 måneder. Du skal opgive en startdato og en slutdato for bero perioden. Det koster 50 kr. pr. gang at oprette en bero. Vær opmærksom på, at dit medlemskab automatisk starter igen, når den ønskede beroperiode er slut.
§2. Medlemskabstyper
Løbende medlemskab, der tegnes for løbende måned + 1 måned.
§3. Medlemskort eller app
Fremmøde skal altid registreres via indtjek ved hoveddøren med enten kode eller app.
Medlemmer må under ingen omstændigheder lukke andre ind i centeret uden forudgående aftale.
Som medlem skal du altid tjekke ind med kode ved ankomst – også selvom I ankommer flere sammen.
§4. Betaling
Oprettelse af medlemskab og første betaling oprettes online via hjemmesiden.
Der opkræves et indmeldelsesgebyr på 249 kr.
Ved oprettelse af løbende medlemskab oprettes en betalingsaftale, og du betaler med det samme for startgebyr og for træningsmåned. Herefter bliver den månedlige ydelse automatisk overført fra din konto i begyndelsen af hver kalendermåned. Dette sker fra din bank via den betalingsaftale du har oprettet. Et løbende medlemskab kan kun købes, hvis et betalingskort er registreret, eller via MobilePay.
Du er ansvarlig for at betaling sker rettidigt. Ikke rettidig betaling sidestilles med misligholdelse af kontrakten.
Såfremt aftalen misligholdes ved eksempelvis manglende betaling, forbeholder MT sig retten til at videregive dine oplysninger til tredje part (Inkasso). Endvidere bliver dit medlemskab ophævet, hvis ikke vi har modtaget din betaling senest 14 dage efter oprindelig betalingsdato.
§5. For sen betaling/manglende betaling.
Betales den løbende ydelse ved et løbende medlemskab ikke til den aftalte tid, udsendes en rykkerskrivelse til dig. Hvis vi ikke har modtaget din betaling senest den 14. i måneden lukkes dit medlemskab.
§6. Varighed/Medlemskab.
Minimumsperioden for et medlemskab er løbende måned + 1 måned.
§7. Opsigelse.
Opsigelsesfrist for medlemskab er løbende måned + 1 måned.
§8. Ændringer i priser og medlemsvilkår.
MT forbeholder sig ret til prisændringer. Sådanne vil blive varslet ved opslag i centret og/eller på hjemmesiden senest 1 måned før prisændringer træder i kraft.
§9. Træning og ophold i centret.
MT’s lokaler er vores alle sammens. Vi hjælper hinanden med at holde det pænt og rent - og vi rydder op efter os selv. Lokalerne er røgfri overalt, gældende for både e-cigaretter og div. former for snus mv.
Der må ikke medbringes eller indtages nogen form for alkohol i MT’s lokaler.
Der skal anvendes rene indendørs skiftesko (eller strømpesokker) i centret. Der må ikke trænes i bare tæer.
ALT udstyr skal behandles nænsomt og som henvist.
Al træning og ophold i MT’s lokaler foregår på eget ansvar. Dette gælder såvel medlemmer, som eventuelle gæster, der opholder sig i centret. Ved unge under 18 år forbeholder MT sig ret til at kræve en skriftlig tilladelse fra den umyndiges forældre. Børn fra 10-13 år er velkomne til at træne sammen med en forælder med medlemskab.
Under træning skal der altid anvendes rent tøj og sko, der er beregnet til indendørs træning. Ligeledes skal man altid benytte håndklæde på maskiner, måtter mv. Der må af hygiejniske årsager ikke trænes i bare fødder. Sko skal skiftes til indesko i omklædningen, inden man går ind i centeret.
Udstyr og faciliteter skal ryddes op efterhånden som træningen skrider frem. Maskiner tørres af efter brug. Mobiltelefoner og andre personlige effekter må ikke være til gene for andre trænende, men kan benyttes sammen med airpods mm.
§10. Misligholdelse af kontrakt.
Både medlemmer og gæster forpligter sig til at overholde de fastsatte betingelser for ophold og benyttelse af redskaber m.m., herunder overholdelse af ordensreglementet samt henvisninger fra personalet.
Ordensreglementet er ophængt i MT’s lokaler.
Såfremt et medlem optræder truende eller på anden måde generer andre medlemmer eller MT’s ansatte, kan MT uden varsel bortvise medlemmet, og medlemskabet ophører øjeblikkeligt. Dette gælder ligeledes ved grove overtrædelser af medlemsvilkårene, såsom f.eks. doping, udlån af medlemskab/medlemsapp eller ved at lukke personer ind i centret, som ikke selv er i besiddelse af medlemskab/medlemsapp.
§11. Ændringer i yogahold
MT forbeholder sig ret til ændringer i åbningstider, yogatider m.v. Ændringer bekendtgøres i centret samt på hjemmesiden. Desuden kan MT samme dag aflyse yogahold. Aflysning af hold kan ske som følge af for få deltagere på holdet eller mangel på instruktører - grundet f.eks. sygdom. Der ydes ikke refusion ved færre hold, og der pålægges ikke ekstra gebyr ved evt. flere hold.
§12. Helbredstilstand og personskade.
Al træning sker på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter i MT. MT tager ikke ansvar for personskader på et medlem, som følge af ulykker, forkert træning eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger.
§13. Værdigenstande.
Det anbefales, at der ikke opbevares genstande af værdi udenfor et aflåst skab. Benyt i stedet skabe indrettet til opbevaring af værdigenstande. MT bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingsskade, ej heller ved tyveri fra skabe. Har du medtaget nøgle fra værdi-skabene, skal denne efter brug atter hensættes i skabets lås. Skabe skal tømmes efter hver træning.
§14. Tilmelding til yoga.
Tilmelding til yoga foregår online via hjemmesiden.
§15. Afbud til yoga. Bøde for manglende fremmøde.
Har du brug for at melde afbud til yoga, skal det ske senest et døgn før holdstart. Afmelding på holdet skal ske via hjemmesiden. Ved for sen afmelding eller ved udeblivelse for dagen opkræves et no show fee på 50kr.
§16. Fremmøde.
Fremmøde til yoga skal ske senest 10 minutter før timens start. Er du ikke ankomstregistreret på yoga, vil du automatisk blive tildelt en bøde jf. § 15.
§17. Venteliste.
Husk at slette dig fra evt. venteliste, hvis du ikke længere ønsker at deltage på holdet. Hvis du får plads, men ikke ønsker at deltage, vil det blive betragtet som for sent afbud og vil blive tildelt en bøde jf. § 15.
§18. Prøvetime.
Du kan bestille en gratis prøvetime, hvor du kan se centeret og prøve maskinerne af (uden instruktør). Du bestiller prøvetimen via mail motion.trivsel.risskov@gmail.com med navn og mobilnummer.
Pris 50kr.
§19. Anti Doping.
Der må ikke i centeret eller på centerets områder bæres påklædning, sko eller andet, der støtter eller henviser til brug af steroider, stoffer eller lignende. Advarsel vil gives ved overskridelse og kan føre til bortvisning fra centeret.
§20. GDPR
Som medlem af MT giver du ved oprettelse af medlemskab accept til, at der tages billeder og video til brug på de sociale medier.
Accepten kan altid tilbagetrækkes ved at give skriftlig besked til MT, hvorefter det noteres på medlemsprofilen.
Der er kamera-overvågning i centeret døgnet rundt. Formålet med kamera-overvågningen er at forebygge kriminalitet og skabe tryghed for personale og medlemmer.
God træning.